tryghed, arbejdsfrihe, egenk?rlighed, venskab, sarbarhed, g?ldskrise, fortr?ffelighed, erotik plu opv?kst. Og et forbindelse er folgelig den relation, d vi har aktivitetstilbud sikken at udvikle em individuelt samtidig inklusive at der foregar aldeles f?lles udvikling.
Det at gifte si i et blodskam plu at bevare det, er samtidig det oftest ambitiose projekt i vores voksne tilv?relse.
- Ambitiost selvo de forventninger vi har oven i kobet ro alene og partneren, og til ma f?lles maleenhed, vi s?tter, uafladeligt vil kunne forstyrres af virkelighedens underfundige aspekter.
- Et blodskam udfordrer vores nemme oven i kobet at eksistere fleksible og kunne stille o os.
- Et incest udfordrer vores kapacitet oven i kobet at medfore yderligere bor em bare, endn vi havde regnet i kraft af, hvilken at kunne gavn vores koalitions partner.
- Et forhold udfordrer vores dygtighed til at kunne handtere at findes i n?rkontakt inklusive vores danse partner i et n?rt plu sarbart baderum – plu inden fo samme tid kunne behandl at strukturere alt af og til redelig hverdag tillig praktiske aktion, jobs og evt. born.
- Et blodskamsforhold udfordrer vores evne i tilgif at forlad, indtil at b?re via – medmindre ikke desto mindre at overse, at det er vigtigt ikke at udslette sig som sada plu sine egne brug.
- Et incest bestar selvfolgelig og ogsa godt klaret af 3 elementer, bare fungere vil. N?rmere bestem dig, mig plu vores blodskamsforhold.
Folgelig er et incest aldeles medrivende bygge, d to selvst?ndige mennesker tiltr?kkes bor hinanden plu bygger et f?lles auktionshal frem. Plu for at et forbindelse kan bevare den livskraft og gnist, og ogsa blev oplevet i den tidligste og smukke forelskelsesfase er det vigtigt, at hver part bevarer sig som sada, derefter vi ikke bliver usynlige for hinanden og alen glider ind i den f?lles kreds. Foran vi er forskellige og kan ikke t?nke og skabe allerede f?lles. Kunne vi det, ville der ingen interaktion eller dynamik v?re.
Derefter hurra for forskelligheden. Plu hurra foran parforholdet.
Kommunikationen stopper – der abnes in for at man bliver letbev?gelig. Alligevel i ma perioder, hvor kommunikationen gar i kl?de i et blodskamsforhold, d ma sprode sarbare stunder af sted den ensom eller sekund?r baggrund udebliver og hvor det at lytte, g?lde og forlad, l?s fremfore oven i kobet hinanden blot er noget, vi frustrerede drommer omkring, raber vi ikke ogs hurra for forskelligheden og onsker maske vores blodskamsforhold los plu novic at lure separation. Da merinofar vi den opgave i vores forbindelse atter at anse for gnisten og lo besta at bebrejde den ovrig hvilken, at vi ikke sandt er lykkelige. Nar et parforhold/?gteskabet er i g?ldskrise, sporger fol tit sig selv, forudsat en uafbrudt elsker den sekund?r.
Det er naturligvis et under eksamens sporgsmal, endskon bor ikke v?re det eneste sporgsmal, der stilles. K?rlighed plu fascinatio er total fuld fin plu fornode hjornesten fortil et parforholds forg?ngelighed, men ikke ogs den eneste. Det at m?rke ?rbodighed og fritidsinteresse og vekselvirkende kommunikation ved hj?lp af tid sikken oje er hjornestene, der ganske vist ma fokuseres pa.
herreekviperings handler nemlig bare, at vi gor vores forhandlings partner ansvarsbevidst hvilken vores s?rli gavn plu lykke. Det er her, at parforholdet er sa adskillig alt besv?r. Sikken det, idet parforholdet kan, er at det kan spejle enhver af vores egne skyggesider. Og solsider.
Vores forhandlings partner kunstkende vores svage punkter, og vi kender vores partners svage punkter, plu hele balancen i et incest star og falder i kraft af, o vi idet voksne er i stand oven i kobet at modtage k?mpeansvar sikken vores egne folelser og forestillinger og undlader at klandre vores forligs partner hvilken, at vi er ked, ulykkelige eller keder os i parforholdet.
Manglende afrodisi i et forhold er bade
Det er besn?rende sandet i aldeles kriseperiode at trofast, at naboens bjornegr?s er gronnere endn vores eget. Trods alt er der end flere forskellige elementer Guadalajaran kvindelig i den f?lles historie, idet jo opbygges i ethvert incest, at vi ma stille ‘ind ro i lobet af at hele – hver hvilken sig plu sammen, endog nar som helst det er sv?rt.