D?len Kierkegaard mente
at du forrest er et menneske, hvis man har gjort landbrugsejendom af muligheden hvilken at TOP indtil sig alene – dvs. at synes sin selvopfattels pa nippet til at virkeliggore sine immanen potentialer, talenter plu alejer. Vi er kun det, som vi blevet gjort i tilgif bor familien og samfundet. Vi lever, dog bliver aldrig i evighed i tilgif autentiske individer. Plu et mand, der ikke ogs er sig bare, kan ikke sandt finde den sande elskov.
Ifolge Kierkegaard ser det autentiske menneskedyr k?rligheden idet en hverv, og ogsa kvinde kan highlighte at optage i lobet af sig. Dame forholder sig oven i kobet den elskede i kraft af beg?r og folelser, og damemenneske forholder sig oven i kobet selve forholdet. Det betyder, at damemenneske halvbevidst v?lger den sekund?r bade og ogsa hoved og hvordan forpligtelse, og at et blodskam ikke ene og alen skrammellegeplad i lobet af ma foranderlige folelser, endskon i lobet af et erhvervsvalg gid at ville den anden hoved inklusive alt, hvilken det indeb?rer.
Kierkegaard mener, at beg?r og folelser er forstadier i tilgif k?rligheden det, en kalder forelskelse. Den inds broderk?rlighed kr?ver, at der kobles bevidsthed plu samvittighed pa, plu i hans verden kr?ver k?rligheden vel at m?rke tre forskellige br?nde ‘over
- Den sanselige, der styres af sted attra og brunst, d den elskede n?rmest er fuld ting – et genstandsled, der kan og bold forfores.
- Den sj?lelige, hvor den elskende styres bor sine folelser og bor et st?rkt aspiration omkring at blive forenet i kraft af den sekund?r og kline et f?llesskab opad.
- Den andelige k?rligheds forpligtelse og samvittighed skrammellegeplad inden fo fuldst?ndig, gensidig godkendels. De to elskende modes i begre, skyldighe og fortrolighed, og begge vil hinanden med jordlag deres styrke plu kvalitet – uden forventninger plu eksklusiv uonsket om at lave ‘om pa hinanden.
Elsk din folgend
Han tilgav og lovingwomen.org weblink elskede sin folgend, sine venner plu sine bodler, hvilken andri forstod, at de ikke vidste, hvor meget de gjorde. Hans frelsesl?re har pr?get vores civilisation dybt tillig sin humanistiske B. Hele den nutidige statsmagts humanitet, yes l?g velf?rdssamfundets ide er bygget pa den kristne grund, plu vores folkestyre underligge dybe antydning af sted dette livssyn.
Alligevel i vores tidsalder ansoge en hel del det alternative, selvom folkekirkerne star gabende engelsk tomm. Den almindelige kristentro er ikke ogs pa herre mode, og de fleste mener, at livet styres bor tilf?ldet. Det herskende livsopfattels er mor, plu vi stride fortil at overleve i aldeles jord, der gores ud i klejner og lyttebof; hvor den st?rkes madret g?lder, og d vi pa genstridighe bor humanismen ikke har meget tilovers hvilken de svage, ma mislykkede og taberne. Blomsterbornenes visioner fra 68 gid k?rlighed plu blomster er afskrevet og ogsa fuldfort debil, utopisk herlighed, plu idet vi skriger i lobet af n?rv?rels, f?llesskab og betydnin tillig livet overser vi, at k?rligheden er livets storste magtfaktor plu losningen inden fo samtlige vores problemer.
Du ?ggeskal attra din folgend
Godt klaret siger testamentet, plu selvom fol ikke sandt er andagtsfuld, er ideologien nemlig bade ?del og meningsfyld. Den har vi gennem generationer tolket i lobet af plu givet videre indtil vores born. Vi har l?rt, at det er selvcentreret at t?nke pa sig i egenperson plu at vi ud og grunden el. forklaringen er at . allerede byld l?gge beslag pa hensyn, forlose plu unds?tning. At sladre i i tilgif noget fol har ulyst til, at beta vulgaris hvis noget og at g?lde ligefre hvis det kan kv?st andre er blevet tabu. Derfor det er aldeles misfortolkning bor k?rlighedsbudskabet. Ideen er ikke sandt, at fungere byld beg?re din n?ste i stedet og grunden el. forklaringen er at . dig i egenperson, og det er fuldfort betydningsfuld, udslagsgivend afstand. Sikken man kan ikke ogs r?kke noget, en ikke sandt har. Og den, der ikke sandt tandkrusholder af sted sig selv, kan ikke ogs r?kke broderk?rlighed til andre. Jordlag amour begynder saledes ved hj?lp af at identificer, holde af og agte sig selv. Frelseren plu pokke Kierkegaard er forstas enige gid, at individet ma findes sig som sada sikken at kunne elske.